Lanham-varemærkeloven af 1946

Lanham Trademark Act of 1946

Lanham Trademark Act of 1946, også kendt som Lanham Act, er en amerikansk lov, der regulerer varemærker, service mærker og handelsmærker. Lovens formål er at beskytte forbrugerne mod forveksling og vildledning og at fremme fair konkurrence på markedet.

En vigtig del af Lanham Act er at give virksomheder mulighed for at registrere deres varemærker hos United States Patent and Trademark Office (USPTO). Dette giver virksomheder eksklusiv ret til at bruge deres varemærke og beskytter dem mod andre, der forsøger at udnytte deres omdømme eller forveksle forbrugerne.

Under Lanham Act kan virksomheder også sagsøge andre for at krænke deres varemærkerettigheder og kræve erstatning for eventuelle tab, de måtte have lidt på grund af krænkelsen.

Der er flere ændringer og tilføjelser til Lanham Act siden dens vedtagelse i 1946, der har udvidet dens rækkevidde og styrket beskyttelsen af varemærker. Lovens formål forbliver dog det samme – at sikre retfærdig konkurrence og beskytte forbrugerne.

Nogle eksempler på kendte varemærker, der er beskyttet af Lanham Act, inkluderer Coca-Cola, Nike og Apple.

For mere information om Lanham Act, besøg Wikipedia.